Vi har valgt at beskæftige os med kommunikationen i et virtuelt fællesskab. Vi tager udgangspunkt i det webcommunity der hedder
www.arto.dk. Arto er primært et site for teenagere, men der er også brugere fra andre aldersgrupper. Ifølge de brugere vi har haft kontakt med via chat på arto, varierer aldersgrupperingen meget alt efter hvornår på døgnet man logger på. Vi har dog tænkt os at koncentrere os om de brugere der er mellem 13 og 19, altså unge i deres teenageår.
Vi har valgt emnet fordi vi blev opmærksomme på sitet og vi fandt det meget fascinerende. Mest af alt fordi der ifølge arto selv er 575.538 aktive profiler og altid er et sted mellem 10 og ca. 25.000 online ad gangen. Arto ligger desuden nummer 1 på chart.dk som måler antal besøg. I kraft af den store mængde af brugere, kan man også se at der er godt gang i de forskellige chatrum. Vi har derfor stillet os selv nogle spørgsmål: Hvad er det der tiltrækker så mange mennesker til et site? Hvilke behov dækker det site og er det behov som man ikke kan få dækket andre steder?
Kommunikerer man anderledes i et virtuelt fællesskab end man gør i et fysisk? Prøver man at skabe den fysiske verden i den virtuelle fx gennem brug af emoticons og billeder?
Flyder de to fællesskabstyper sammen? Eller er det adskilte verdener?
Vi vil gerne undersøge disse fænomener, fordi vi mener at,det er vigtigt at få en forståelse af hvad nettet kan tilbyde på et socialiseringsniveau. Vi har blandt andet valgt arto fordi brugerne er så unge og derfor vokset op med nettet. Og fordi arto tilbyder et bredt udvalg at kommunikationsformer som alle appellerer til unge og den måde de interagerer med omverdenen. Vi andre har formentlig faste forestillinger af hvad nettet kan gøre for os. Teenagerne skaber det selv, så på den måde kan vi få en fornemmelse af hvordan man bedst inkorporerer det medie i hverdagen.
Problemformulering:
Med udgangspunkt i webstedet
www.arto.dk, vil vi gerne undersøge hvordan teenagere kommunikerer i dette virtuelle miljø? Vi arbejder ud fra den hypotese at teenagere bruger nettet til at socialisere sig og skabe sig en identitet. Dette vil vi undersøge fordi det er en anderledes og mere multifacetteret måde at bruge nettet på. Teenagere er vokset op med nettet og er derfor med til at præge det og udnytte det på en ny måde. Formålet med at kigge på denne adfærd er for at få en fornemmelse af hvordan man som teenager socialiserer sig og udnytter nettets potentiale. For at belyse denne adfærd har vi opstillet nogle undersøgende spørgsmål:
· Hvordan adskiller unges virtuelle fællesskaber sig fra ”det virkelige livs” fællesskaber?
· Hvordan kommunikeres der ved hjælp af forskellige medier – primært chat ?
· Hvorfor bruger man tegn og forkortelser for følelser og kropssprog? – har det ydermere en betydning hvad er bliver sagt?
· Er anonymitet en vigtig faktor for unges sociale aktiviteter på nettet, skaber de en sekundær personlighed som kun lever på nettet eller har det betydning at folk ved hvem man er?
· Snakkes der anderledes når man chatter med et mindre fællesskab end når man deltager i større fællesskaber, er der et formål med at chatten ikke fortsættes i et privat rum?
· Forekommer der klikedannelser og mobning ligesom i det fysiske rum? (måske uddybes lidt, med at mobningen vil foregå gennem sprog, slang og private samtaler)
I sidste ende vil vi give et bud på hvordan bibliotekerne bedre kan formidle til denne målgruppe.
Hypoteserne i litteraturen er ofte enten eller. Enten bliver teenagere så optagede af det virtuelle liv at de glemmer det fysiske eller de jonglerer på bedste vis mellem det virtuelle og det fysiske at man ikke kan adskille de to verdener.
Redegør for dine/jeres overvejelser med hensyn til empiri/undersøgelsesmetoder.
Vi har valgt flere metoder. Vi kigger på fænomenet virtuelle fællesskaber fra et teoretisk udgangspunkt (Castells og Gotved).
Derudover laver vi et casestudy gennem en diskursanalyse – vi vil formentlig bruge Faircloughs analysemetoder. Casen er naturligvis www. arto.dk.
På arto skal vi kigge på et udvalg af profiler og hvordan der chattes i chatrummene. Vi kommer også kort ind på nogle af de andre kommunikationsformer, arto tilbyder sine brugere.
Den svageste side er at vi ikke har kontakt med brugerne på sitet, og derfor ikke kan spørge dem hvad deres motivation er for at benytte arto. Den stærke side er, at vi med en diskurs analyse tager rollen som iagttager og derfor kan lave en så objektiv vurdering som mulig.
Hvilke teorier baserer du/I opgaven på?
Vi har valgt Castells fordi han har beskæftiget sig meget med netværkssamfundet.
Gotved er en dansk forsker på området, som har lavet en phd-afhandling om cybersociologien. Derfor får vi dækket det sociologiske aspekt gennem brug af disse teoretikere.
Fairclough har vi med for at afdække kommunikationen på arto.
Desuden har vi fundet nogle artikler som omhandler arto.
Derudover har vi også litteratur om teenagere og deres brug af internettet bla. en artikel af Tove Roed: Fælles på nettet? Børns brug af virtuelle rum på internettet.
Foreløbig struktur for opgaven:
Abstract
Indledning
Problemformulering
Metode
Teori/baggrund
Hvad er et virtuelt fællesskab??
Diskurs – hvad er det hvordan bruger vi det?
Diskussion og analyse
Casestudy – diskurs på arto
Konklusion
Litteraturliste
Bilag (skærmbilleder måske!)
Foreløbig litteraturliste:
Castells: Netværksamfundets opståen
Castells: Internet galaksen
Gotved: Cybersociologi
Fairclough : Language and power
Winther Jørgensen: Diskursanalyse som teori og metode
Artikler fra infomedia:
Gotved :Det virtuelle rum – min skrift er min krop
Gustavsen : Chat giver unge et åndehul
Dalager: det samme på en anden måde
Gotved: netfællesskaber
Afhængige Artomaner (forfatter ukendt pt. Artikel fra BT)